HJEMMEVÆRNETS HUNDETJENESTE
Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn


 

 

 

Krudt og klejner

Af Martin Philippsen , 27 DEC 10

Politiet fandt ved en ransagelse, den 25. december, en ulovlig fyrværkerifabrik i Hedehusene.

Der var tale om meget store mængder kanonslag, raketter og løst krudt. Grundet mørke og en begrundet frygt fra EOD om at tænde lys i 2 små rum fyldt med løst krudt om aluminiumstøv, kontaktet Politiet HHD Storkøbenhavn, for at bede om hjælp.

25. december, 1. juledag. Klokken var ca. 21.00 da min telefon ringet og jeg havde Vagthavende(VH) i telefonen. ”Har du mulighed for at stille 4 mand ASAP til en bevogtningsopgave i Hedehusene? ”. Det spørgsmål gentog jeg, da jeg kontaktede mine delingsførere, efter jeg havde ønsket dem god jul. Alarmeringsplanen fungerede og efter 25 minutter kunne jeg melde tilbage til VH at HVK Hjortespring kunne stille 4 mand samt 1 hund.

Efter lidt tid, havde jeg påklædt mig ALT det varmt tøj, hjemmeværnet har været så god at del ud af.

At skulle stå stille i 8 til 9 minus grader kræver den korrekte påklædning.

Velankommet til en adresse på Roskildevej, ved Hedehusene, overtog vi bevogtningen af denne ”fabrik”. EOD manden fortalte at der fortsat lå 150 kilo blandet krudt i tønder. Mængde af krudt oplyst svarede til 10.000 stk. af forsvarets kanonslag. Det sætter tingende lidt i perspektiv.

Natten var kold, men humøret i top. Der skete ikke noget i løbet af natten, hvilket var godt.

Da solen så begyndt at vise sit skær, ankom politiet med deres indsatsleder bil og brandvæsnet med deres. Efter at have deltaget på RLU Redning, hvor disse køretøjer blev nævnt et par gange, var det faktisk rart at få lov til at se bilerne i virkeligheden samt deres indvendige opbygning.

Ydere mere ankom der en ekstra patruljebil, som satte ”prop” i, ved den vej der fører forbi lagerhallen. Desuden ankom 2 brandbiler og 1 ambulance, som på god afstand, kørte i stilling. Klar til indsættelse, skulle der ske noget. Til sidst ankom morgendagens hovedpersoner. 2 mand fra EOD.

EOD er en enhed der har, for alle, der blot kender lidt til, hvad sprængstof kan gøre ved dens omgivelser hvis den sprænges, største respekt.

Grundet mængde af krudt mm, måtte EOD køre to gange. Det bevirkede at EOD og hele dens følge forlod området og atter iværksatte HVK Hjortespring bevogtningen af ”fabrikken”.

I ventetiden, der opstod, efter at EOD mm var kørt, ankom pressen.

Det var interessant, for vi øver altid hvordan vi skal agere overfor pressen og nu fik vi mulighed for at afprøve det. Kamerafolk og journalister fra to konkurrerende tv-stationer mødte op. Vi havde sat vores egen ”prop” i ved indgangen til området, i form af en privat bil, politi – markeringsstrimmel hen over vejen og en post, til at styre hvem der kunne komme ind på området. Journalister, er slet ikke så påtrængende som vi går og tror. De prøver naturligvis at få lidt information, men efter posten blot havde fortalt, at denne ikke kunne fortælle noget, brugte de tiden til at filme området. De forlod afspærringen før EOD med følge, ankom igen.

Da alt krudt med mere var fjernet, fik vi lov til at se ”fabrikken” sammen med politiet og brandvæsenets indsatsleder. Det var godt at få lov til det, da vi nu kunne se rummene der havde dannet baggrund for fremstillingen af diverse kanonslag og raketter. At der har gået folk rundt i de 2 rum og arbejdet med den slags ”produkter”, kan vi alle blot ryste på hoved over. De har virkelig ikke været begavet.

 At få lov til at se hvad der havde været årsagen til vores indsættelse var meget positivt og efter denne rundvisning, takkede politiet for vores indsats.

Trætte men fortsat i godt humør, tog vi alle hjem til vores familier, for at være sammen med dem, i de sidste timer der var tilbage af 2. juledag. Måske var der en klejne tilbage som vi velfortjent kunne spise efter en kold nat uden så meget søvn.

 

Tidligere nyheder:

 

Træning på flyvestationen

En dag på politiskolen

Eftersøgning af kvinde i Herlev

Krudt og klejner

På patrulje med hunden

Nye sporarealer

Nye instruktører

Træning 2010 er igang..

Hundeførersæt

Fællestræning 2009